Vinduespudsning gør det selv

Vinduespudsning er ikke altid det der står øverst på haster listen. 

Men har du mod på gør det selv vinduespudsning er der et par ting som er nyttige at vide...

  1. Før du går i gang med at pudse vinduer er det en god ide' først at vaske rammen omkring glasset med en let opløsning af mild sæbe. Benyt gerne en universal eller grundrens sæbe der er svanemærket.

    Er der sorte pletter på rammen er det ofte svamp.
    Denne svamp kan sidde dybt i rammen og fjernes bedst med et svampedræbende middel. Benyt brun sæbe til dette job, det er effektivt svampedræbende, billigt og biologisk nedbrydeligt.

    Et virkeligt godt resultat får man ved at "i blød lægge" rammen i Atamon.
    Atamon er et salt / konserveringsmiddel, som normalt fremstilles syntetisk (men det findes også i f.eks trane- og tyttebær) det bruges til at forlænge madvarernes holdbarhed – primært ved at hæmme væksten af gær- og skimmelsvampe.

    Jeg kan ikke anbefale at bruge produkter som (RODALON) der indeholder Benzalkoniumchlorid, da det skader livet i vores søer og åer. 

    Benzalkoniumchlorid virker dræbende på bakterier, svampe og alger og bruges derfor i nogle rengørings og desinfektionsmidler. Stoffet vurderes at være meget giftigt for organismer, der lever i vand. Stoffet betragtes endvidere som svært biologisk nedbrydeligt.

  2. Derefter skal du i gang med at forberede værktøj til vinduespudsningen..

    Fremskaf først 2 spande eller kar
    Fremskaf
    vinduespudsersæbe af god kvalitet
    Fremskaf
    vinduesindvasker (er den ny - så maskinvask den først)
    Fremskaf en
    vinduesskraber med kvalitetsgummi.
    Vinduesskraberen er det vigtigste værktøj når der skal pudses vinduer uden striber. Gummiet skal være uden hakker og rifter for optimal resultat.
    Fremskaf et KNASTØRT viskestykke der kan suge vand. Det lyder måske lidt skørt at det skal suge vand ! Men et nyt viskestykke kan ikke suge vand, ej heller et viskestykke der er vasket med parfumeret sæbe eller endnu VÆRRE med et skyllemiddel. Skyllemiddel er opfundet af f..... selv og må betragtes som et svært unødvendigt tilsætningsmiddel, uden anden effekt end bieffekt på
    vores helbred, her tænkes på parfumesyge og allergi.

    Den første spand skal indeholde en sæbeopløsning.
    Hvor meget sæbe der skal i afhænger af vandets kalkindhold samt sæbens kvalitet. Uanset hvad er der ingen grund til at overdrive sæbeforbruget. Benyt en god opvaskesæbe af den neutrale type af god kvalitet, der IKKE indeholder farve og parfume men mange aktive vaskestoffer.
    Du kan også købe en rigtig
    vinduespudsersæbe specielt udviklet til danske forhold med meget hårdt vand som eks. OptimalGlans
    Et godt tip til hvor meget sæbe der skal i vandet er:
    Når du stikker hånden i vandet skal du kun lige præcis mærke en forskel i modstanden mellem fingre når du gnider den imod hinanden. Føles det fedtet er der for meget sæbe i vandet........eller for lidt vand i sæben.
    Den anden spand skal fyldes med rent lunkent vand. Dette vand brugers til at skylle indvaskeren med. Når vandet er beskidt - udskiftes det. Ideen med skyllevand er at undgå unødvendigt sæbeforbrug da man således kun fylder
    sæbe i den første spand en gang.

  3. Hvad med belægninger på glasset ?

    Når det er lang tid siden at glasset er blevet pudset, kan der ofte være tale om, at der er ret kraftige belægninger på glassets overflade. Især hvor der bliver røget cigaretter er der ofte en kraftig tjærebelægning på glasset, det samme gør sig gældende på vinduer i køkkener hvor det dog er fedtstof der sidder på glassets overflade. Disse belægning er ret svære at opløse ved brug af "almindelig" sæbeopløsninger. Her skal der skrappere midler til ! Bland lidt ammoniak i vandet (gerne 8% amonniak) eller direkte på indvaskeren, så opløses belægningen i de fleste tilfælde ganske let. Vær varsom med brugen af ammoniak, det er et kraftigt og farligt opløsningsmiddel som skal behandles med omtanke.

    Der er ofte også en del malerrester på glassets overflade enten i form af lak efter en renovering af rammen omkring glasset eller stænk fra maling af facaden. Her er der flere løsninger. Jeg anbefaler dog at benytte en barberbladskraber. Inden barbladskraberen benyttes skal vinduet først grundpudses så alle de grove partikler der kan ridse glassets overflade fjernes. Indvask derefter glasset igen og afskrab glasset for maler og lakrester. Brug ikke cirklende bevægelser da du derved risikerer at ridse glassets overflade.

  4. Specielle forhold

    Hvis der er frostgrader i luften - så bland lidt husholdningssprit i vandet.
    Hvis glassets overflade er sodet til fra eksempelvis en brændeovn - så bland lidt æblemost i vandet.
    Hvis glassets overflade er fyldt med kalkstænk - så iblødlæg først overfladen med eddikesyre.

  5. Har du hørt ?

    At det er godt at blande lagereddike i vandet ?

    Det skader ikke ! men har ikke nogen speciel god rensende effekt.

    At man kan bruge aviser til at efterpolering ?

    Her har vi at gøre med efterladenskaber fra gammel tid !
    Det forholder sig nemlig sådan at i "gamle dage" hvor man i aviserne benyttede bly i tryksværten, kunne opnå et helt specielt blåt skær på glassets overflade.
    Aviserne blev dog ikke brugt alene, men i kombination med et groft lærred, samt et vaskeskind der tit blev skyllet. Typisk var lærredet fra en kartoffelsæk
    Heraf kommer betegnelsen vinduespolering.

    I tiden omkring 1 og 2 verdenskrig var der ingen vinduespudsere - der var vinduespolerer der polerede på liv og løs.
    Nogle havde pimpsten og kalk med til de værste opgaver. Ellers var det ganske normalt at man fik poleret sine vinduer 1 gang om ugen, det var der jo også et behov for, da støvnivauet på den tid var helt ekstrem fra koksfyr, hestevogne og industriskorstene uden filter.
    Så det med aviser i 2004 til vinduespolering er ikke aktuelt da glasset med sikkerhed bliver farvet og fedtet af miljøvenlig tryksværte.

6: Vidste du at:

En natursvamp er noget af det bedste man kan benytte når vil rengøre alle revner og kanter

på en vinduesramme. Sålænge der ikke benyttes en dårlig sæbe (skummer meget) er natursvampen et sikkert valg der rengør bedre en nogen menneskabt svamp eller klud. Jeg bruger den personligt til eftertørring af vindues rammen fordi den altid går i dybden. Den er lækker at arbejde og med et let klem nem at få vand ud af igen. Så når rejsen går til de varmere lande kan man med fordel indkøbe et par stykker.

Benyttelsen af demineraliseret vand, og rene plantesæber kan reducere sæbeforbruget i vandet væsentligt - (omtrent 85%).

7: Nu skal du igang med selve vinduespudsningen


Dyp indvaskeren i sæbeopløsningen og klem med let hånd vand ud af indvaskeren så du lige præcis ikke spilder vand på gulvet. Indvask vinduesglasset med cirklende bevægelser.
Først med den ene side af indvaskeren - derefter med den anden side.


Med det KNASTØRRE viskestykke trækkes en smal tør stripe af glassets venstre side fra toppen af vinduet ned til bunden.
Cirka 2-3 centimeter.
Placer vinduesskraberen ved kanten af rammen, på det tørre stykke glas, og træk i en LET & JÆVN bevægelse vinduesskraberen hen over glasset.
Helt ud til modsatte kant.

Indvask vinduet igen hvis sæbeopløsningen er tørret ind. Trækker du vinduesskraberen henover tørt glas brænder den skarpe gummikant på vinduesskraberen istykker.
Fortsæt nedaf med at trække vinduesskraberen henover glasset, "helt ud til modsatte kant" således at toppen af vinduesskraberen lige præcis dækker hen over sæbeopløsningen.


Hvis der er efterladt "store helligdage" i venstre side. Afslut da med at indvaske vinduet i venstre kant ca. halvdelen af vinduesskraberens totale længde og træk derefter fra toppen til bunden i en LET & JÆVN bevægelse.

Er helligdagene ikke store kan man nøjes med at eftertørre med viskestykket. Begynd nu ikke med at TVÆRE rundt i den efterladte sæbeopløsning vel ! Træk forsigtigt med en LET & JÆVN bevægelse det KNASTØRRE viskestykke hen over pletten.


Er vinduerne placeret højt oppe kan der benyttes en teleskobstang eller et kosteskaft.
Indvask vinduesglasset så god du kan.
Hvis du "sjasker" for meget vand i toppen af rammen løber der med sikkerhed baner af vand fra toppen af rammen og ned over glasset. Placer vinduesskraberen ved toppen af rammen, på det tørre stykke glas, og træk i en LET & JÆVN bevægelse vinduesskraberen ned over glasset.

Helt ud til modsatte kant.

Indvask vinduet igen hvis sæbeopløsningen er tørret ind. Trækker du vinduesskraberen henover tørt glas brænder den skarpe gummikant på vinduesskraberen istykker.


Arbejde med teleskopstang er krævende. Er der helligdage så placer dit viskestykke på toppen af stangen og før stangen rundt i kanten af rammen.

Gerne flere gange - hvor du imellem hver aftørring skal sikre dig at den del af viskestykket der skal tørre, virkeligt er tørt.

Hvis dit viskestykke er vådt så ødelægger du dit arbejde.

 

Held og lykke. Af Johnni Hanson - www.vinduespudsning.com